Hjælp Sløruglen:

 
 
 
 
 
 
 

Nu kan du være med til at hjælpe sløruglen i Danmark. Sløruglen, som ofte bliver kaldt verdens smukkeste ugle, er i mange år gået drastisk tilbage. Men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt.
I begyndelsen af 90'erne var der kun registreret 25 ynglepar i Danmark. I 2006 var bestanden vokset til 285 par.

Det nytter noget!
Sløruglen er nært knyttet til mennesker. Den slår sig ned på gårde nær udyrkede eng - og mosearealer hvor den søger føden. Her i Danmark yngler den i vore bygninger, dvs. lader, lofter og udhuse. I dag yngler over 90% af bestanden i opsatte redekasser. Sløruglerne var oprindeligt almindelige over det meste af Danmark, men tilbagegangen startede allerede i 30'erne, og siden da er det gået støt tilbage, primært som følge af omlægninger i landbrugsdriften. Men nu ser det ud til at udviklingen er vendt. På 10 år er bestanden vokset fra ca. 25 ynglepar til omkring 285 par.
Fremgangen i bestanden skyldes især opsætningen af mårsikre redekasser på egnede lokaliteter og at der igen skabes frie ind-og udflyvningsmuligheder til lader, lofter og udhuse, så sløruglen ud over at yngle, har mulighed for at søge husly eller jage føden inden døre, når vejret viser sig fra sin værste side.

 

Det samler Projekt Slørugle ind til:

  • Opsætning og registrering af redekasser.
  • Kortlægning af yngleforekomster og ringmærkning.
  • Indsamling og bearbejdning af andre data.
  • Oplysning til landmænd om hvordan uglerne kan hjælpes.
  • Materialer i forbindelse med opsætning af redekasserne.
  • Opstart af slørugle-grupper i andre dele af landet.

Alle beløb, store som små vil med tak blive modtaget og brugt i det videre beskyttelsesarbejde af sløruglen i Danmark.


Husk at dit bidrag kan få dobbelt værdi. Bidrag op til 5.500 kr. kan fratrækkes selvangivelsen, dog med undtagelse af de første 500 kr.


Bidrag bedes sendt på Girokonto nr.: 488-4612 til:
Dansk Ornitologisk Forening
Fuglenes Hus
Vesterbrogade 140A st.
1620 København V.

Vigtigt!
Husk at mærke girokortet med teksten: Hjælp Sløruglen.

Læs her på DOF's egen hjemmeside www.dof.dk om foreningens mange aktiviteter