Introduktion til fjer og gylp

På nær kirkeuglen og mosehornuglen er de øvrige af vores hjemlige uglearter udelukkende nataktive, og ses ofte kun som et glimt i skæret fra en billygte eller som en silhouet mod en lys nattehimmel.

Af den grund kan det være svært at artsbestemme, hvilken ugle det er, man har på sin ejendom eller ved den nærmeste skov eller mose.

Nogle glæder sig måske ”bare” over, at de har en ugle og har nok i det. Andre er mere nysgerrige på, at finde ud af hvilken ugle det drejer sig om. Det sidste er især vigtigt, hvis man vil sætte en redekasse op til den. Ugler har forskellige krav til redekasser og redesteder. Derfor er det vigtigt, at man ved hvilken art, man har med at gøre, hvis man vil have succes med kassen.

Artsbestemmelse
En ugle kan artsbestemmes på flere måder. At få den ”godt” at se kan som regel være svært, så her er uglens stemme nok at foretrække og en sikker måde at artsbestemme den på. Imidlertid kan det være svært for en ”ikke uglesagkyndig” at artsbestemme uglen ud fra lyden alene, så her er det en god ide også at kikke efter uglens efterladenskaber i form af gylp, fjer og bytterester, som oftest kan findes i de områder uglen lever/ fouragerer i.

I menuen øverst på siden under "Hvilken ugle" kan man klikke sig ind på de enkelte arter, hvor man ved hjælp af billeder af fjer og gylp kan sammenligne sine fund og på den måde opnå en sikker artsbestemmelse.