Uglegylp


Slørugle - Tyto alba

Størrelse:
2.5 cm x 3-8 cm

Beskrivelse:
Ovalt til aflangt.
Sort med let glinsende overflade (når den er frisk).
Findes oftest i gamle, mørke lader og på hølofter under uglens ynglings-siddeplads.

OBS. Uglegylps udseende ændre sig over tid. Ved at klikke her, kan man se sløruglegylps forandring over en årrække.

Kirkeugle - Athene noctua

Størrelse:
1.5 cm x 2-5 cm

Beskrivelse:
Aflangt.

Stort indhold af sand fra regnorme samt kitin fra insekters dækvinger.
Findes typisk på jorden under udhæng på bygninger samt i lader og på lofter.

OBS. Kan let forveksles med tårnfalkegylp, der dog aldrig indeholder knoglerester.

Skovhornugle - Asio otus

Størrelse:
2-3 cm x 4-7.5 cm

Beskrivelse:
Aflangt mørkt gylp med et stort indhold af knogler.
Findes oftest i små granbevoksninger i det åbne land. Om vinteren kan man finde gylp i store mængder på de fælles overvintringspladser.

Mosehornugle - Asio flammeus

Størrelse:
2-3 cm x 4-8 cm

Beskrivelse:
Ligner skovhornuglens gylp. Kan dog være lidt længere.
Indhold næsten kun rester af studsmus.
Findes typisk på tuer på enge eller marker.

Stor hornugle - Bubo bubo

Størrelse:
3-4 cm x 10 cm

Beskrivelse:
Aflangt med et stort indhold af knogler.
Findes typisk på kanten af grusgrave, på skråninger i skovlysninger, på eller ved forhøjning eller stub i forbindelse med pluk.

Natugle - Strix aluco

Størrelse:
2-3 cm x 4-6 cm

Beskrivelse:
Aflangt gråt gylp.
Findes typisk i granbevoksninger, eller evt. i lader og på lofter.

Perleugle - Aegolius funereus

Størrelse:
1,5-2 cm x 3-4 cm

Beskrivelse:
Aflangt mørkegråt gylp.
Findes typisk på jorden under en siddegren i nåle- og blandingsskov.