Kirkeugle - Athene noctua

Danmark ligger på nordgrænsen for kirkeuglens udbredelsesområde. Derfor er bestanden ikke særlig stabil, og der skal ikke ske ret store ændringer i biotopen på uglens levested eller i klimaet, før bestanden er truet. I 1974 var den danske bestand på mindst 300 par, og tallet var nok snarere ca. 450 par (Atlas-undersøgelsen). I slutningen af 80'erne blev bestanden vurderet til 100-150 par (Klaus Malling Olsen), men siden da er den dramatiske tilbagegang fortsat. I dag vurderes bestanden i Danmark til at være alvorligt truet med 12-16 par.

Den største del af den danske bestand findes i Himmerland. En af hovedårsagerne til tilbagegangen er den intensivering, der er sket i landbruget. Kirkeuglen vil helst have lidt forfaldne omgivelser, gerne brændestabler og gamle frugttræer. Den foretrækker gårde, der er omgivet af vedvarende græsmarker, der holdes korte af køer eller andre husdyr.
Kirkeuglen kendes ved sin mørkgrå, meget plettede fjerdragt, sine kraftige lyse øjenbrynsstriber og sin ringe størrelse. Den måler kun 20-22 cm og vejer som regel under 200 g. Kirkeuglen er en af de få ugler, der aktivt søger føde om dagen. Er man heldig, kan man se den spise regnorme på en græsplæne eller fange og spise insekter - især biller. Derudover spiser den småfugle og mus.

Antal par i Danmark: 12-16
Længde: 21-23 cm
Vingefang: 55-60 cm
Vægt: 200 gr.
Kuldstørrelse: 3-5
Biotop: Gamle gårdhaver og levende hegn
Føde: Gnavere, insekter, regnorme og småfugle

Udbredelsekort i AtlasI
1971-1974

Udbredelseskort i AtlasII
1993-1996

Udbredelseskort i AtlasIII
2014-2017