Høgeugle - Surnia ulula

Høgeuglen er en lidt speciel ugle, fordi den opfører sig mere som en rovfugl end som en typisk ugle. Den lever i nåle- og birkeskovszonen i Nordskandinavien, Rusland og Nordamerika.
Høgeuglen er i modsætning til de fleste andre ugler dagaktiv, og ses ofte siddende højt til vejrs i en trætop, hvor den spejder efter bytte.
Den kan stå næsten stille i luften (som en tårnfalk), - noget man ikke ser hos de fleste ugler.

Dens foretrukne byttedyr er mus og andre smågnavere, men kan også i ny og næ tage padder og krybdyr. Når ungerne forlader reden, er forældrefuglene meget aggressive og kan sågar angribe mennesker med stor voldsomhed. 

Herhjemme er høgeuglen en sjælden gæst, der ikke optræder hvert år, men dog visse år invasionsagtigt. Den største kendte invasion fandt sted i vinterhalvåret 1983-84, hvor der blev iagttaget over 350 individer, heraf ca. 250 på Sjælland. Generelt ses de fleste høgeugler på Sjælland, men der er også flere iagttagelser fra Skagen og Thy.

I 2020 gjorde et høgeuglepar det første kendte yngleforsøg i Danmark i en midtsjællandsk skov. En fordybning i en grengaffel i et bøgetræ udgjorde reden. Desværre kiksede yngleforsøget pga. store mængder regn på æglægningstidspunktet.

Udseende og kendetegn:
Høgeuglen er en slank ugle med lang hale og relativ smalle vinger. Overkroppen er mørkebrun med hvide pletter. Undersiden er lys med mørke tværstriber. Øjnene er gule i et ret fladt ansigt. Høgeuglens glidende flugt og de hurtige vingeslag, kan på mange måder minde om en høgs flugt.   

Antal par i Danmark: 0.
Længde: 36-42 cm.
Vingefang: 60-80 cm.
Vægt: Han 260-330 gr.
Vægt: Hun 300-380 gr.
Kuldstørrelse: 4-10.
Biotop: Nåle- og birkeskovszonen.
Føde: Mus og andre smågnavere. Mere sjældent padder og krybdyr.