Sneugle - Bubo scandiacus

Sneuglen yngler i det arktiske område, på tundraen og på fjeldheder over trægrænsen. Fra det nordlige Skandinavien over det nordlige Rusland og Sibirien, Alaska, Nordcanada og til det nord- og nordøstlige Grønland.
I perioder med ringe føde søger enkelte individer så langt sydpå som til Danmark. Den bliver oftest set ved Skagen i forbindelse med såkaldte invasioner i marts/april måned, men den er også set på Sjælland. Det drejer sig som regel om ungfugle.
Indenfor de seneste omkring 150 år er der kun set få hundrede fugle i Danmark. Flest fugle blev set under invasionerne i 1888/89 og omkring 100 år senere i 1999/2000, begge gange med omkring 30 individer. 

De fleste observationer gøres i vinterhalvåret, men f.eks. i foråret og forsommeren 2009 optrådte der en sneugle på forskellige nordjyske lokaliteter gennem tre måneder.

Udseende og kendetegn:
Sneuglen er en stor, kraftigt bygget ugle, der pga. sin størrelse og form og den hvide farve næsten ikke kan forveksles med andre fugle. Hannen er ensfarvet hvid, men kan have enkelte spredte, sorte fjer, mens hunnen har mørke tværbånd på undersiden, mørkplettet isse og mørke pletter på oversiden. Unge hanner ligner hunnerne i dragten, men kan kendes på, at hannerne er iøjnefaldende mindre end hunnerne. Parrene holder ofte sammen på livstid. Udenfor yngletiden lever den dog alene.

Sneuglen jager som mosehornuglen ofte om dagen, og på ynglestederne jager den i alle døgnets 24 lyse timer.

I yngleperioden lever sneuglen især af lemminger. Det betyder, at de store svingninger i lemmingebestanden påvirker bestanden af sneugler og deres trækmønster. Den har så udviklet et syn og en hørelse, at den kan spore lemmingerne under sneen. Den kan også tage andre pattedyr op til hare- og kaninstørrelse, ligesom den tager halvstore fugle som ænder og mindre gæs.

Sneuglen bygger ingen egentlig rede, men lægger de 4-8 æg direkte på jorden. Æggene lægges over en lang periode, og der bliver derfor stor forskel på ungernes størrelse i et stort kuld unger. 8 unger opnås kun i sæsoner med mange lemminger, som er sneuglens primære fødekilde. 

På Grønlandsk hedder sneuglen uppik. Oversat til Dansk bliver det noget henad "skvat-om-fuglen". Historien bag dette navn menes at have oprindelse i sneugleungernes forsvarsmekanisme. Hvis ungerne bliver grebet før de er store nok til at forsvare sig, falder de omkuld, stritter med fødderne og bliver ganske stive som om de er døde og har været det længe. Dette skulle være et forsvar mod ræv, som foretrækker levende bytte.

Antal par i Danmark: 0.
Længde: 53-65 cm.
Vingefang: 125-150 cm.
Vægt: Han 1500-2000 gr.
Vægt: Hun 1900-2400 gr.
Kuldstørrelse: 4-8 æg.
Biotop: Arktisk område, på tundraen og fjeldheder over trægrænsen.
Føde: Lemminger, særligt i yngletiden. Kan dog også tage hare og kaniner, samt mellemstore fugle som ænder og mindre gæs.