Slagugle - Strix uralensis

Slaguglen findes i Nord- og Østeuropa og er udbredt i lande som Norge, Sverige, Finland, Rusland og dele af Polen og videre ind i Asien.
Den er nataktiv, hvor den ofte jager i skovbryn og omkring lysninger i nordlige nåle- og blandingsskove.  
Slaguglen er en interligent jæger som bruger både syn og hørelse for at fange sit bytte i mørket. Den kan til og med lokaliserer sit bytte under sneen, og dykke ned og slå byttet med en utrolig høj træfsikkerhed.

Udseende og kendetegn:
Slaguglen er en stor og kraftig ugle som på mange måder minder om natuglen, men har længere hale med tværbånd.
Dens fjerdragt er hovedsaligt brunligt grå med mange mørke striber. Hætten mangler de to lyse striber, som ses hos natuglen. Ansigtet er rundt med mørkebrune øjne og så har de lysegult næb. Dens brune ben er hovedsaligt dækket med fjer.
Ruger i gamle rovfuglereder eller hule træer, men benytter sig også gerne af opsatte redeplatforme.
Selv om de ser milde ud, kan slaguglen forsvare deres unger frygtløs og aggressivt, hvilket har givet dem navnet "Slagugle".

Antal par i Danmark: 0.
Længde: 50-62 cm.
Vingefang: 124-134 cm.
Vægt: Han 450-825 gr.
Vægt: Hun 520-1020 gr.
Kuldstørrelse: 1-6 æg.
Biotop: Gammel skov og åbne skovområder.
Føde: Mus og andre smågnavere, samt småfugle. Mere sjældent padder, krybdyr og insekter.