Vejledningsforslag på Siddepæl til slørugler
Traditionelle markskel er efterhånden blevet sjældne i det danske kulturlandskab, fordi mange er blevet fjernet i forbindelse med landbrugets udvikling og sammenlægning af marker.
Levende hegn med gode udsigtsposter er derfor blevet mere og mere sjældne i landskabet, men ved at opsætte siddepæle øger de markant uglerne chance for at fange deres bytte.
Har du et sløruglepar på din matrikel er det ofte en god ide, at opsætte en eller flere siddepæle til uglerne i nærheden af ynglestedet, hvor det giver uglerne mulighed for at finde et sikkert sted at hvile, holde udkik og pleje fjerdragten.
Jagt:
Slørugler jager ofte fra en fast udkikspost. Fra en siddepæl kan den lytte efter mus og andre smådyr, før den lydløst flyver ned over byttet.
Hvile:
I nattetimerne eller mellem jagtturene, har ugler brug for et stabilt sted at hvile.
Pleje af fjer:
De bruger siddepæle til at pudse fjerene, hvilket er afgørende for en lydløs og effektiv flugt.
Ungerne:
Når ungerne bliver større og forlader redekassen, men endnu ikke flyver sikkert, giver siddepæle dem mulighed for at træne balance, vingebask og korte flyveture. Det styrker deres udvikling og øger chancen for, at de overlever.
Ps. Det er naturligvis ikke kun slørugler der nyder godt af disse siddepæle, men alle ugle- og de fleste rovfuglearter.