Mosehornugle - Asio flammeus

Mosehornuglen, hvis foretrukne yngleområder er de kystnære mose- og engarealer, klitheder og ådale, er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Kun Mandø og Langli i Ho bugt huser med års mellemrum 1-2 par. På Rømø træffes den nu og da i yngletiden, så muligvis yngler den også i perioder her. Fra november til marts (uglens træktid) ses den ofte som træk- og vintergæst langs med vores kyster. I 2021 skønnes bestanden på landsplan at være 0-1 par.

Kendetegn:
Mosehornuglen er en mellemstor ugle med karakteristiske gule øjne og en slank kropsbygning. Hovedet er rundt med relativ brede fjerhorn som er korte og sjældent ses. Fjerdragten er næsten ensfarvet gulbrun og beigehvid med kraftige striber. Halen er lys med 3-4 tværbånd. Dens striber på brystet står i skarp kontrast til den lyse bug. Mosehornuglen har lange runde vinger med hvide bagkanter, kold gule felter ved håndsvingfjernes baser og karakteristik sorte vingespidser.

Antal par i Danmark: 0-1
Længde: 37 cm
Vingefang: 90-105 cm
Vægt: Han 280-430 gr.
Vægt: Hun 350-500 gr.
Kuldstørrelse: 4-7 (variation 4-9)
Biotop: Marskenge, strandenge, heder, moser
Føde: Markmus

Udbredelseskort Atlas I
1971-1974

Udbredelseskort Atlas II
1993-1996

Udbredelseskort Atlas III
2014-2017