Skovhornugle - Asio otus

Skovhornuglen optræder formegentligt jævnt over hele lande, men på grund af dens skjulte levevis er den meget svær at registrere. Kun på skovhornuglernes vinterstader, kan man være heldig at se dem optræde i et større antal. Antallet af overvintrende skovhornugler på disse såkaldte vinterstader ligger normalt på 3 - 10 ugler, men i 2006 blev der fundet et vinterstade på Haderslev egnen i Sønderjylland, hvor der blev talt hele 23 overvintrende skovhornugler i en lille gruppe træer i en parcelhushave. De mange trafikdræbte skovhornugler langs vores veje vidner trods alt om en forholdsvis stor ynglebestand i Danmark. På landsplan skønnes bestanden at udgøre 1.500 - 2.000 par.

Kendetegn:
Skovhornuglen er efter natuglen, den mest almindeligste ugle i Danmark, og minder i udseende meget om den nært beslægtede mosehornugle. Skovhornuglen kan kendes på den spættede, lysebrune fjerdragt med striber på undersiden, som strækker sig til bugen. Andre sikre kendetegn er skovhornuglens høje og slanke fremtoning, de orangerøde øjne og de lange spidse fjerhorn som rejses, når fuglen er urolig..

Antal par i Danmark: 1500-2000
Længde: 36 cm
Vingefang: 84-95 cm
Vægt: 270-330 gr.
Kuldstørrelse: 4-6 (variation 3-7)
Biotop: Småskove, tætte granskove, vildtremiser
Føde: Mus, markmus, spidsmus, småfugle